Denne tekst er tidligere udgivet af OmFinans i 2017.

Hvad er det for nogle udfordringer, som fænomenet ”skattely” skaber for og i et land som Danmark? Det, som der typisk er mest fokus på, er det økonomiske omfang – hvor mange skattekroner er det præcist, vi går glip af hvert år på grund af skattely? Desværre ved vi det ikke præcist – men vi har en idé om, at det i hvert fald er i milliardklassen. (Det kan du læse mere om her.) Men ud over det direkte økonomiske tab til statskassen, så er der en række væsentlige samfundsmæssige udfordringer, som skattely-fænomenet påfører lande som Danmark. Her sætter vi fokus på fem problemstillinger: Suverænitet og demokrati, fair konkurrence, skattemoral, mistillid og finansiel stabilitet.

Først kan vi anse skattely som en suverænitetstrussel. Den danske suverænitet – vores nationale selvbestemmelsesret – er indskrevet i Grundloven og er en hjertesag for mange danskere. Men de færreste er klar over, at skattely truer denne selvbestemmelsesret. Når danske borgere og selskaber, eller for den sags skyld udenlandske aktører, anvender skattely til at undslippe danske beskatning og danske regler, så mindskes det demokratiske råderum. Vores muligheder for at fastlægge hvem, hvad og hvor meget der skal beskattes indsnævres, og der udøves dermed en markant indflydelse på vores politiske såvel som økonomiske råderum.

Denne trussel er i sig selv problematisk, fordi den underminerer vores selvbestemmelsesret. Men den kan også være et væsentligt demokratisk problem. Skattely giver mulighed for, at snarrådige, ressourcestærke og mobile virksomheder og privatpersoner kan omgå danske love og regler, eksempelvis ved at sløre finansielle transaktioner og ejerskabsstrukturer, eller ved at tilbyde særligt favorable vilkår, som kun nogle kan udnytte. På den måde mister det danske folkestyre en del af sin evne til at regulere effektivt inden for egne grænser, herunder på skatteområdet. Vi kan ikke længere garantere, at alle lever op til de samme regler, og vi skubbes til at målrette vores regler efter de, som ikke kan undslippe. Det begrænser vores muligheder for at bestemme, hvordan vores samfund skal se ud, og hvem der skal betale for det.

Dernæst kan vi sige, at skattely skader den fair konkurrence – både nationalt og internationalt. Når visse selskaber og enkeltpersoner har bedre muligheder for, eller i videre udstrækning benytter sig af muligheder for, at undgå og/eller unddrage nationale regler og skat, hemmeligholde aktiver og skjule ejerskabstråde, så kommer det resten til last. Når kun nogle aktører på et konkurrencepræget marked benytter – eller kan benytte – skattely til at sænke sine omkostninger, så er der risiko for en skævvredet konkurrence. Det er ikke længere en “level playing field”. Vi ved eksempelvis, at multinationale selskaber i højere grad benytter sig af aggressiv skatteplanlægning end nationale virksomheder, at amerikanske selskaber i højere grad benytter sig af skattely end centraleuropæiske selskaber, og at det overvejende er de rigeste i samfundet, der benytter sig af skattely. Det kan være med til at skade enkeltvirksomheder i Danmark og internationalt, men også den fair markedskonkurrence generelt, og dermed skabe suboptimale økonomiske resultater. Denne konkurrenceforvridning er blandt andet årsagen til, at Europa-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen har indledt en række statsstøttesager mod EU’s medlemsstater og store multinationale selskaber i løbet af 2016 og 2017.

Et tredje og relateret punkt, hvor skattely kan siges at have samfundsmæssig indflydelse, er skattemoralen. Skattemoralen er vores vilje til at betale den rigtige skat efter gældende regler. Det er en målestok for skatteunddragelsen i et samfund. Hvis skattemoralen er høj, så er unddragelsen lav. En helt central faktor i skattemoralen er social indflydelse. Hvis folk opfatter, at andre skatteydere snyder, eller at chancen for at blive fanget i snyd er lille, eller at systemet behandler folk forskelligt, så falder skattemoralen, dvs. vores vilje til at betale den rette skat. Den øgede folkelige og mediemæssige bevågenhed om skattely er med til at sætte fokus på aktivitet, som kan skade vores skattemoral. Det drejer sig både om direkte lovovertrædelser, men også om potentielt lovlige aktiviteter som kan blive anset som uansvarlige og amoralske. Konsekvensen af en faldende skattemoral er, at skatteunddragelsen øges, hvilket tvinger politikerne til at kompensere ved at hæve skatterne, således at der kan leveres det samme serviceniveau, beskatte flere aktiviteter end før, eller skære ned på de offentlige ydelser. Den typiske respons i Danmark og andetsteds har været at flytte beskatning fra kapital over på mere fastbundne aktiviteter, såsom forbrug, indkomst og bolig.

Et fjerde område af samfundsmæssig konsekvens er mistillid. Ligesom at skattely kan reducere skattemoralen fordi aktiviteter anses for uacceptable, kan skattely også reducere tilliden til politikere, institutioner, selskaber og personliggrupper. I de senere år har vi i Danmark set offentlige kampagner mod teleselskaber 3, mod McDonald’s, mod Nordea og Jyske Bank m.fl., mod rige familier, og mod politikere med aktiviteter forbundet med skattely (fx Anders Fogh). Uanset om de anklagede parter rent faktisk har ageret ulovligt, så er skaden til deres ry substantiel og til tilliden mere generelt. Men tilliden er helt essentiel for vores demokrati og vores økonomi. Mindre tillid til økonomiske og politiske aktører kan være med til at skabe økonomisk og politisk ubalance. Skattely kan kort sagt – via mistillid – blive unødvendigt dyrt for økonomien og for folkestyret, og det kan skabe vedvarende tvivl om det demokratiske fundament, som vi eksempelvis har set med den voksende politiske anti-establishment-bevægelse i Europa efter finanskrisen.

Det femte og sidste punkt, hvor skattely kan siges at have indflydelse på Danmark, vedrører den finansielle stabilitet. I kølvandet på finanskrisen har en række analyser vist, at skattely spillede en væsentlig rolle i krisens udvikling og omfang. Offshore-markeder og skattely-konstruktioner bidrog særligt til shadow banking-aktivitet, som var en afgørende faktor i at øge det samlede risiko-niveau og den samlede ustabilitet i det globale finansielle system. Særligt efter krisen har finansiel stabilitet fået en genopblomstring, og har været fokus for de væsentligste reform-initiativer for den finansielle sektor. Derfor er den uigennemsigtighed, som skattely tilbyder, og som bidrager til finansiel ustabilitet, en væsentlig risikofaktor for den danske nationale såvel som den internationale økonomi.

Der er således en række væsentlige samfundsmæssige konsekvenser ved skattely – ud over det direkte økonomiske tab til statskassen – som bør haves for øje når snakken falder på skattely. Det drejer sig særligt om konsekvenser for vores suverænitet og demokrati, den fair konkurrence, vores skattemoral, mistillid og den finansielle stabilitet.

Litteratur:

Alstadsæter, Annette, Niels Johannesen, and Gabriel Zucman. 2017. “Tax Evasion and Inequality,” May. http://gabriel-zucman.eu/files/AJZ2017.pdf.

Bjørnskov, Christian. 2012. “How Does Social Trust Affect Economic Growth?” Southern Economic Journal 78 (4): 1346–68. doi:10.4284/0038-4038-78.4.1346.

Bryan, Dick, Michael Rafferty, and Duncan Wigan. 2016. “Politics, Time and Space in the Era of Shadow Banking.” Review of International Political Economy, February, 1–26. doi:10.1080/09692290.2016.1139618.

Cullis, John, Philip Jones, and Antonio Savoia. 2012. “Social Norms and Tax Compliance: Framing the Decision to Pay Tax.” The Journal of Socio-Economics 41 (2): 159–68. doi:10.1016/j.socec.2011.12.003.

Dietsch, Peter. 2015. Catching Capital: The Ethics of Tax Competition. Oxford, New York: Oxford University Press.

Dietsch, Peter, and Thomas Rixen, eds. 2016. Global Tax Governance: What Is Wrong with It and How to Fix It. ECPR Studies in European Political Science. Colhcester: ECPR Press.

European Commission. 2017. “Tax Planning Practices.” http://ec.europa.eu/competition/state_aid/tax_rulings/index_en.html.

Habu, Katarzyna Anna. 2016. “How Aggressive Are Foreign Multinational Companies in Avoiding Corporation Tax? Evidence from UK Confidential Corporate Tax Returns.” Oxford University Centre for Business Taxation Working Paper. https://weblearn.ox.ac.uk/access/content/group/34d393d2-bc7a-46b7-8fa9-bf2c2ce8f65e/2016_17/Job%20Market/Job%20Market%20Folders/Habu_Katarzyna_JMP.pdf.

Hudson, Alan. 2000. “Offshoreness, Globalization and Sovereignty: A Postmodern Geo-Political Economy?” Transactions of the Institute of British Geographers 25 (3): 269–283.

Jones, Chris, and Yama Temouri. 2016. “The Determinants of Tax Haven FDI.” Journal of World Business 51 (2): 237–50. doi:10.1016/j.jwb.2015.09.001.

Krugman, Paul. 2009. The Return of Depression Economics and the Crisis of 2008. Reprint edition. New York: W. W. Norton & Company.

Lesage, Dries. 2010. “The G20 and Tax Havens: Maintaining the Momentum?” University of Toronto. http://www.g20.utoronto.ca/biblio/lesage-tax-havens.pdf.

Palan, Ronen. 2003. The Offshore World: Sovereign Markets, Virtual Places, and Nomad Millionaires. Ithaca: Cornell University Press.

Pickhardt, Michael, and Aloys Prinz. 2014. “Behavioral Dynamics of Tax Evasion – A Survey.” Journal of Economic Psychology 40 (February): 1–19. doi:10.1016/j.joep.2013.08.006.

Rixen, Thomas. 2011. “Tax Competition and Inequality: The Case for Global Tax Governance.” Global Governance 17 (4): 447–467.

———. 2013. “Why Reregulation after the Crisis Is Feeble: Shadow Banking, Offshore Financial Centers, and Jurisdictional Competition.” Regulation & Governance 7 (4): 435–59. doi:10.1111/rego.12024.

Torgler, Benno, and Friedrich Schneider. 2007. “What Shapes Attitudes toward Paying Taxes? Evidence from Multicultural European Countries.” Social Science Quarterly 88 (2): 443–470.

Warren, Mark E., ed. 1999. Democracy and Trust. Cambridge, UK ; New York: Cambridge University Press.