Hvad er skattely?

Denne tekst er tidligere udgivet af OmFinans i 2017.

Skattely er et komplekst fænomen, som har mange navne og mange definitioner. Skattely er det danske udtryk, “tax havens” er den direkte engelske pendant, men herudover anvendes også fx ”offshore centres”, ”secrecy jurisdictions” (hemmelighedsjurisdiktioner), eller ”usamarbejdsvillige lande”. Fælles for de mange betegnelser er en generel karakteristik af større eller mindre grad af særlig tilbagetrækning af regulering og beskatning, ofte målrettet udenlandske forretninger eller individer.

Og hvor er disse skattely så henne? Trods den fokus, der i dag er på området, er der stadig stor uenighed om, hvilke lande der egentligt er skattely. Mange lande har i dag deres egne lister over skattely. EU og OECD har alternative lister, og en række civilsamfundsorganisationer har ligeledes forsøgt sig med egne opgørelser. Årsagen er en grundlæggende uenighed om hvad der karakteriserer et skattely – er det lave skattesatser, finansiel uigennemsigtighed, mangel på deltagelse i internationalt samarbejde, eller særlige aftaler med udvalgte firmaer? – og hvem, der kan karakteriseres som et skattely – er det kun små ø-stater eller også vores største handelspartnere?

Alt efter definition, så kan stort set alle lande defineres som skattely. Alle lande har i dag aspekter af deres skattelovgivning, som er særlig og mere favorabel end andres. Selv et land som Danmark kan i visse tilfælde betegnes som et skattely, eksempelvis ved udnyttelse af vores kommanditselskaber. Det traditionelle billede af velklædte bankører med kufferten fuld af skatteunddraget valuta på en solklædt ø i Stillehavet er ikke repræsentativt. Udvalget er i virkeligheden langt bredere, og mange etablerede økonomier tilbyder i dag ydelser af samme karakter, som kan findes på de caribiske småøer, mens hele skattely-industrien i dag lever under andre regler og andre normer, end tidligere i historien.

Når vi taler om skattely har vi med andre ord at gøre med et komplekst fænomen med stor variation, stor forvirring og stor udvikling. Vi kan dog generelt betegne denne verden som karakteriseret af en høj grad af uigennemsigtighed, af lav beskatning og af let regulering. Det er i den forstand, at vi bruger betegnelsen ”skattely” her på siden.

En kort historisk tilbageblik

Historisk set er skattely et relativt nyt fænomen, opstået og vokset hovedsagligt i løbet af det 20. århundrede. Her voksede kløften mellem geografisk bundne stater og global mobil kapital kraftigt. Egenrådige regeringer med en begrænset appetit for internationalt samarbejde stod i skarp kontrast til den i stigende grad forbundne og sammenflettede globale økonomi. Det gav muligheder for finansiel og lovgivningsmæssig arbitrage – udnyttelse af forskelle mellem enkelte landes love og regler. Men også hjælp fra entreprenante advokater, embedsfolk og politiske aktører spillede ind. Med indflydelse fra disse interesser, og med et ønske om at skabe nye muligheder for økonomisk vækst, valgte en række mindre jurisdiktioner i løbet af 1900-tallet proaktivt at forfølge ”skattely-strategier”, heriblandt Schweiz, Luxembourg og Bahamas, men også fx London og visse amerikanske stater. Ved at tilbyde favorable vilkår til rige individer og global kapital, var argumentet, kunne skattely-landene tiltrække investeringer og lokal økonomisk aktivitet. Mange steder var det et nødvendigt valg, dels grundet indflydelse fra udenlandske rådgivere, og dels grundet den manglende alternativer; for mange små nationer var udviklings- og vækstmuligheder i 1900-tallet begrænset, og væksten af ”offshore” skal ses i lyset heraf.

Skattely i søgelyset: Nye udviklinger

Fænomenet skattely har for alvor fanget interessen hos både forskere, politikere, medier og andre efter årtusindeskiftet, særligt i kølvandet på finanskrisen og de mange skattely-lækager (fx LuxLeaks og PanamaPapers). Her er det blevet påpeget, hvordan skattely bidrager til skatteunddragelse og –undgåelse, til finansiel ustabilitet, til uigennemsigtighed og til et svækket demokrati. Af den årsag har det internationale samfund siden 2000 reageret og pålagt skattely moralsk og økonomisk pres, samt vedtaget en lang række nye internationale reformer, hvilket har medført en voldsom ændring af skattely-verdenen. Nogle lande har forladt skattely-strategien (fx Nauru), mens nye lande er trådt ind (fx Somalien), og andre igen er blevet styrket (fx Hong Kong og USA) eller svækket (fx Schweiz). I det store hele har den store reformiver dog bibragt langt større gennemsigtighed, ansvarlighed og samarbejde i det internationale skattesystem, hvorfor mulighederne for skatteundgåelse og –unddragelse i dag er langt mindre end tidligere.

Et særligt populært redskab i kampen mod skattely har været ”sortlister”, som har været effektive til at ændre lovgivning og praksis i små ø-stater som Cayman-øerne og Bahamas uden geopolitisk magt, mens stormagter som USA og Storbritannien, som også i vid udstrækning tilbyder favorable regler for mobil kapital, slipper udenom. I det hele taget har fordømmelsen af skattely historisk set været karakteriseret af en magtudøvelse, hvor rige indflydelsesrige nationer har misbilliget mindre udviklede lande.

Uklare definitioner og geopolitisk skævhed er forstærket af den store variation i typen af skattely, og hvilke mekanismer, som driver hvert enkelt skattely. Enkelte lande specialiserer sig i bankhemmelighed (fx Schweiz), andre i selskabskonstruktioner (fx Delaware i USA), andre igen i formueforvaltning (Singapore), osv. Nogle kanaliserer penge til og fra og andre fastholder den internationale kapital.

På tværs af de forskellige typer skattely, de forskellige lande, og de forskellige definitioner, så har skattely dog store konsekvenser for lande som Danmark. Dem kan du læse mere om her.

Fakta: Forskellige skattely-lister.

OECD: Den mest autoritative international organisation på skatteområdet, OECD, vedligeholder en liste over ”ikke-samarbejdsvillige lande”, der ikke lever op til gældende minimumsstandarder for hhv. manuel og automatisk udveksling af information. I dag er der ganske få lande, som ikke lever op til disse standarder.

EU: EU-Kommissionen har i 2016, med opbakning fra medlemsstaterne, igangsat et arbejde med at udfærdige en liste over tredjelande (ikke-EU-lande), der ikke lever op EU’s standarder for ’tax good governance’, som omfatter både gennemsigtighed, særligt fordelagtige skattesystemer og lave skatterater. Kommissionen forventer at have en færdig liste i slutningen af 2017.

I mellemtiden har EU-Kommissionen offentliggjort en fælles oversigt over medlemsstaternes egne lister over lande, der ikke lever op til nationale kriterier for ’tax good governance’. Listerne varierer kraftigt: Frankrig har otte lande på sin liste, Portugal 80, mens Danmark eksempelvis ikke har offentliggjort en liste.

Financial Secrecy Index: Den internationale skatte-NGO, Tax Justice Network, udgiver hvert andet år Financial Secrecy Index, som opgør de vigtigste ”secrecy jurisdictions” (hemmelighedsjurisdiktioner) ud fra kriterier om finansiel og skattemæssig hemmelighedsfuldhed og størrelsen af den finansielle sektor. Sidstnævnte variabel har til formål at flytte fokus fra små ø-stater til store udviklede landes rolle som skattely. På listen finder man således både USA og Storbritannien i top10 over verdens vigtigste skattely. En ny udgave af indekset forventes offentliggjort i 2018.

Øvrige civilsamfundsopgørelser: En række civilsamfundsorganisation har i tidens løb offentliggjort egne bud på skattely-lister. Et prominent nyligt eksempel er Oxfam, der i 2016 offentliggjort en liste med lande som Bermuda, Cayman-øerne, Holland og Schweiz i spidsen. Her var kriterierne brede, med fokus på lave skatterater, særligt fordelagtige skattesystemer, gennemsigtighed, multinationale selskabers skatteundgåelse og placering af datterselskaber og landets størrelse.

Referencer:

Alstadsæter, Annette, Niels Johannesen, and Gabriel Zucman. 2017. “Who Owns the Wealth in Tax Havens? Macro Evidence and Implications for Global Inequality.” NBER Working Paper 23805. National Bureau of Economic Research. http://www.nber.org/papers/w23805.

Bruner, Christopher M. 2016. Re-Imagining Offshore Finance: Market-Dominant Small Jurisdictions in a Globalizing Financial World. Oxford, New York: Oxford University Press.

Bryan, Dick, Michael Rafferty, and Duncan Wigan. 2016. “Politics, Time and Space in the Era of Shadow Banking.” Review of International Political Economy, February, 1–26. doi:10.1080/09692290.2016.1139618.

Burn, Gary. 1999. “The State, the City and the Euromarkets.” Review of International Political Economy 6 (2): 225–261.

Cobham, Alex, Petr Janskỳ, and Markus Meinzer. 2015. “The Financial Secrecy Index: Shedding New Light on the Geography of Secrecy.” Economic Geography 91 (3): 281–303.

Findley, Michael G., Daniel L. Nelson, and Jason C. Sharman. 2014. Global Shell Games. Cambridge: Cambridge University Press.

Garcia-Bernardo, Javier, Jan Fichtner, Frank W. Takes, and Eelke M. Heemskerk. 2017. “Uncovering Offshore Financial Centers: Conduits and Sinks in the Global Corporate Ownership Network.” Scientific Reports 7 (1): 6246. doi:10.1038/s41598-017-06322-9.

Hakelberg, Lukas, and Max Schaub. 2017. “The Redistributive Impact of Hypocrisy in International Taxation: Hypocrisy and Redistribution.” Regulation & Governance, June. doi:10.1111/rego.12156.

Hudson, Alan. 2000. “Offshoreness, Globalization and Sovereignty: A Postmodern Geo-Political Economy?” Transactions of the Institute of British Geographers 25 (3): 269–283.

Krugman, Paul. 2009. The Return of Depression Economics and the Crisis of 2008. Reprint edition. New York: W. W. Norton & Company.

Palan, Ronen. 2003. The Offshore World: Sovereign Markets, Virtual Places, and Nomad Millionaires. Ithaca: Cornell University Press.

Rixen, Thomas. 2013. “Why Reregulation after the Crisis Is Feeble: Shadow Banking, Offshore Financial Centers, and Jurisdictional Competition.” Regulation & Governance 7 (4): 435–59. doi:10.1111/rego.12024.

Sharman, J. C. 2006. Havens in a Storm: The Struggle for Global Tax Regulation. 1 edition. Ithaca: Cornell University Press.

———. 2012. “Canaries in the Coal Mine: Tax Havens, the Decline of the West and the Rise of the Rest.” New Political Economy 17 (4): 493–513. doi:10.1080/13563467.2011.616583.

Shaxson, Nicholas. 2012. Treasure Islands: Tax Havens and the Men Who Stole the World. 9 edition. London: Vintage.

Stiglitz, Joseph E. 2012. The Price of Inequality: How Today’s Divided Society Endangers Our Future. 1 edition. W. W. Norton & Company.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s