Myter om store og små tal i den danske skattely-debat

I kølvandet på #PanamaPapers er der opstået stor offentlig debat omkring skattely, Panama samt danske og internationale svar.  Og i anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag, 1. maj, er der sat endnu mere fokus på skattely og skatteunddragelse med Socialdemokraternes 17-punktsudspil.

En af de vigtigste ting, folk altid gerne vil have svar på er: Hvor stort er problemet egentligt? Hvad går den danske statskasse glip af på grund af det her?

I nedenstående har jeg to primære pointer:

  1. Det er ærgerligt, at der bliver fokuseret så meget på et enkelt tal, da der er mange andre gode grunde – udover skattegabet – til at skattely bør bekymre danskerne.
  2. Vi ved ikke præcist, hvor meget Danmark går glip af, men der er indikationer på, at det er væsentlige summer og efter min mening som minimum et tocifret milliardbeløb årligt.

Først og fremmest: Skattely er ikke kun et potentielt problem på grund af færre skatteindtægter. Det kan skade vores suverænitet og demokrati, skabe unfair konkurrence, mindske skattemoralen samt øge mistilliden og den finansielle stabilitet.

Og ensidigt tal-fokus er ærgerligt, fordi man ikke kan give et fuldstændigt svar på spørgsmålet. Vi ved simpelthen ikke præcist, hvor mange danske skattekroner, der går tabt hvert år på grund af skatteunddragelse via skattely.

Det sagt, så ved vi noget. Desværre er der fortsat en række myter om sidstnævnte, som bliver fremhævet jævntligt i debatten, og som kunne have behov for et nærmere check.

Det bliver især nævnt, at Danmark enten mister hundredevis af milliarder, eller at vi kun mister nogle få milliarder i skat. Og det er altså en smule tvivlsomt.

Så det er fornuftigt med lidt klarhed:

Den hellige gral – Zucman og Johannesen?

Den kilde til diverse estimater, der er blevet fremhævet igen og igen siden Folketingets samråd om Panama-papirerne og danske bankers roller heri, er Niels Johannesen, som deltog på samrådet. Den danske forsker fra Københavns Universitet har sammen med den franske økonom Gabriel Zucman anslået, at ca. 39.000 mia. DKK i private, finansielle formuer er gemt i skattely. Zucmans research fremhæves ofte globalt som det bedste på området. Johannesen har på baggrund af det samlede tal estimeret at 100-150 mia. DKK af disse tilhører danskere.

Og hvad betyder det så for tabet til den danske statskasse? Johannesen anslår selv, konservativt, tabet for disse private, finansielle formuer til 2,5-3,75 mia./år. Og dertil lægger han lidt yderligere, hvis der skulle være andre personlige indkomster, der går ubeskattet hen, så han ender med et forsigtigt skøn på tab fra personlig- og kapitalindkomst i skattely på 3-5 mia. DKK.

Varierende estimater

Johannesens estimater samt hans og Zucmans forskning er fremhævet flere steder. CEPOS’ Otto Brøns-Pedersen bruger Zucmans tal til at estimere et dansk tab på 6,5 mia. DKK fra skatteunddragelse. Det sammenligner han med Danmarks samlede bruttonationalprodukt (og får 0,3% pct.), mens kollega Henriette Kinnunen stiller det over for det store omfang af sort arbejde og den sorte økonomi i øvrigt i Danmark.

Andre har brugt tallene til at antyde – fejlagtigt – at Danmark går glip af langt mere, fx. samtlige 100-150 mia. DKK.

Og andre igen har, her 1. maj, bygget videre på tallene og er landet på 15-20 mia.

Hvad Zucman og Johannesens tal dækker, og hvad de ikke dækker

Men lad os lige tage et skridt tilbage og se på Johannesen og Zucmans arbejde og estimater igen. Hvad fortæller de os egentligt om skattegabet for skatteunddragelse via skattely? Tre ting er især værd at fremhæve:

Først og fremmest er tallene er forbundet med stor usikkerhed. Det samlede overslag for værdier i skattely er baseret på en lang række skøn og “bedste gæt” fra diverse kilder. Det er noget af det meste robuste data på området, men det er stadig – i bedste økonomiske stil – forbundet med stor usikkerhed. Især andelen af formuer i skattely, som unddrages skat, er et groft gæt, der er baseret på årlige standardafkast for forskellige formuetyper.

Dernæst: Johanessens bud på det danske skattetab er meget konservativt, hvilket han også selv understreger.

Endeligt, og måske vigtigst, er Johannesen og Zucman tal kun udtryk for en del af kagen. De to økonomer har estimeret de samlede privatefinansielle formuer i skattely. For illustrationens skyld, nedenfor en grov opdeling af hvad J&Z’s tal dækker (den røde cirkel), og hvad de ikke dækker.

Zucman og Johannesens estimat for værdier i skattely:

Untitled

(Størrelsen af boksene indikerer ikke størrelseorden af de forskellige typer unddragelse.)

Pointen er, at de to økonomers estimater og udregninger af skattetab på baggrund deraf ikke dækker:

  1. Selskaber skatteunddragelse
  2. Transaktioner til og fra skattely
  3. Ikke-finansielle formuer (f.eks. ejendomme og transportmidler)
  4. Indirekte tab.

Selskabers skatteunddragelse er, som Johannesen selv fremhæver, ikke dækket. Det samme gælder ikke-finansielle formuer. Derudover er transaktioner til og fra skattely konceptuelt ikke omfattet, da økonomers tal måler formuerZucman & co. robusthedschecker deres formue-estimater med transaktionsdata, og en pengetransaktion er typisk kun et processkridt fra at pengene bliver en del af et formuelager, men der kan være transaktioner, hvor værdierne ikke bliver til formuelagre, og der kan være transaktioner, hvor værdier ikke er beskattet korrekt, før bliver en del af formuelagre i skattely.

Endeligt er det værd at bemærke, at man på baggrund af Johanessen og Zucmans tal typisk kun beregner det direkte skattetab som følge af finansielle formuer i skattely, dvs. det konkrete skattegab forbundet med lige præcis den type skatteunddragelse. Men man medregner typisk ikke den indirekte effekt, som skatteunddragelse via skattely kan have på de danske finanser og den danske økonomi.

Som tidligere skrevet, kan skatteunddragelse via skattely også være med til at skabe ulige konkurrence og finansiel ustabilitet samt reducere vores skattemoral, hvilket alt sammen kan skabe en ringere økonomisk vækst for Danmark og/eller mindske vores retmæssige skatteindtægter yderligere.

Men der er en endnu mere ligetil effekt på de danske offentlige finanser. Skatteunddragelse medfører en mindre dansk skatteindtægt, og det betyder, at vi enten må låne penge til at dække de tabte skatteindtægter, må skære ned på det offentlige forbrug, eller må hæve skatter på andre aktiviteter.

I dag har Danmark eksempelvis en større national gæld, som vi betaler renter på. Havde vi historisk kunne indkassere den korrekte skat, havde vi kunne både kunne stifte en relativt mindre gæld (eller helt undgået gæld) samt undgået eventuelle rentebetalinger. Det gælder også nutidens offentlige finanser og fremadrettet for statskassen. I 2014 havde Danmark eksempelvis en udenlandsk statsgæld på 59 mia. DKK, som formentlig kunne fjernes helt, hvis vi havde lukket skattegabet helt eller delvist over det sidste årti.

Hvor meget taber vi så?

Der er altså en række elementer, der ikke er omfattet af Zucman og Johannesens tal. Men er der så grund til at tro, at disse elementer giver et skattetab på et væsentligt milliardbeløb? Det er ikke utænkeligt. Selv hvis man ikke accepterer Zucman og Johannesens tal, som med rette kan stilles spørgsmålstegn ved, så ved vi altså, at der er ting, der ikke er medregnet, og vi ved at deres estimater på en række områder er lave bud.

I givet fald har vi altså formentlig at gøre med et årligt dansk skattetab fra skatteunddragelse via skattely på mere end de 3-5 eller 6,5 mia. DKK, dog nok også mindre end de 100-150 mia. I mine øjne er et forsigtigt minimumsskøn et tocifret milliardbeløb årligt.

Så håber jeg afslutningsvist, at de tal- og skattely-interesserede har fået en smule mere klarhed over hvad vi ved, og hvad vi ikke ved, om problemet omfang. Men endnu mere håber jeg, at læseren vil indse, at et præcist tal for skattegabet ikke er det væsentligste. Der er, som sagt, mange gode grunde til at bekymre sig om skattely.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: